Lyden /ð/
Den “bløde” th-lyd fra this og bathe. Den laves ved at stikke tungespidsen en lille smule ud mellem fortænderne. Den skal røre let ved de øverste fortænder. Derefter blæser du, men ikke for meget.
Lyden findes slet ikke på dansk, og den er derfor lidt svær. Den minder dog lidt om den bløde d-lyd i ord som bide og bade. Her er tungespidsen dog ikke løftet mod fortænderne. Vær derfor omhyggelig med dette. Som med andre udtaler kan det hjælpe i begyndelsen at overdrive (men kun i begyndelsen).
/ð/ minder meget om /θ/, og begge lyde staves altid med th. Ord der indledes eller afsluttes med th udtales oftest med /θ/. Er der en vokal på begge sider af th, udtales det oftest med /ð/. Nogle få ord, fx youths, kan udtales med begge lyde.
Der er 2 øvelser til lyden: Lette øvelser og Svære øvelser.