Inspiration

Computer og internet giver mange gode muligheder for at finde og arbejde med autentisk engelsk. Med Audacity er det forholdsvis nemt at optage lyd fra internettet eller computeren (fx en dvd). Du kan derefter lytte til lyden, eller eventuelt med Audacity indsætte pauser, således at du kan indspille dig selv på samme måde som øvelserne på UdtaleNu.

Nogle få computere kan indspille computerens egen lyd direkte via funktionen stereomix, men denne nyttige funktion er desværre blokeret i nyere Windows computere. Du er derfor nødt til at have et lydkabel med et minijack-stik i begge ender, som du sætter til mellem computerens lydudgang og mikrofonindgang. Det er lidt bøvlet, men kan fungere.

Derudover findes der flere og flere hjemmesider til lydtræning. I Hjemmesider til sprog finder du links til nogle gode hjemmesider. I Tips og tricks finder du forskellige af mine tips til computerbrug – der er lidt af hvert.

Print Friendly, PDF & Email